Intern sælger fortæller

Bo Kristensen har været ansat som sælger hos INOX siden 2005. Ifølge Bo er Salgsafdelingen præget af team ånd, en humoristisk omgangstone og en høj grad af ansvar til den enkelte sælger.

Salgsafdelingen

De interne sælgere hos INOX har alle kontorpladser i Ry, hvor de sidder i et åbent kontormiljø. Bos hverdag er præget af mange telefonopkald, hvor han tager imod ordrer fra kunder. Han besvarer forespørgsler, forhandler priser, afgiver tilbud, indhenter priser fra indkøbsafdelingen og følger op på ordrer. I perioder arbejder Bo også med opsøgende salg.

Vigtige egenskaber

"Det er vigtigt, at jeg som sælger kan arbejde med deadlines, have mange bolde i luften og bevare overblikket," fortæller Bo.
Ifølge Bo bærer salgsafdelingen præg af en afslappet og humoristisk omgangstone: "Der er en god atmosfære i salgsafdelingen. En afslappet stemning, men stadig med en seriøs ansvarsfølelse over for arbejdsopgaverne og hinanden."

Personalegoder

INOX har mange forskellige personalegoder, der skal skabe et godt arbejdsmiljø. 
"Jeg er glad for vores motionscenter og vores kantine med egen kok. Vi er nok lidt forkælede på mange måder. 
Det sidste nye tilbud om fysioterapi kommer jeg til at bruge. Jeg tror, det tilbud kommer til at betyde meget for mange af os," fortæller Bo.

 

Send gerne en uopfordret ansøgning

Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 8689 2211 eller sende en uopfordret ansøgning til os. 

INOX
Boeletvej 7-17
8680 Ry

E-mail: inox@inox.dk