Salgs- og leveringsbetingelser

Generelt

For alle salgsaftaler gælder udelukkende nedenstående betingelser, for så vidt der ikke er ufravigelige lovbestemmelser. Købers egne indkøbsbetingelser forpligter os ikke, medmindre andet er aftalt og skriftligt bekræftet af os.

Produktinformation

Alle oplysninger om vægt, dimensioner og kvalitet samt tekniske og andre data, der fremgår af kataloger, brochurer og website er vejledende - og kun bindende i det omfang, sådanne oplysninger indgår som en del af en aftale bekræftet af os.

Kvalitet/udførelse

Køber bærer selv ansvaret for, om tekniske data og materialet i sin helhed egner sig til hans behov.
Er materialet ikke bestilt efter en standard eller med angiven kvalitetsbetegnelse, vil dette blive leveret i almindelig handelskvalitet og udførelse, uden ansvar for specielle kvalitetskrav.

Reklamation

Det påhviler køber at undersøge varen straks efter modtagelsen.
Såfremt køber vil påberåbe sig at leverancen er utilstrækkelig eller behæftet med fejl, skal han senest 8 dage efter leveringen reklamere skriftligt.
Under forudsætning af godkendt reklamation ombyttes den leverede vare eller godtgøres ved kreditering til købsprisen efter vort valg.
Vi hæfter ikke for indirekte tab som følge af en mangelfuld levering.
Vi påtager os ikke erstatningsansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

Produktansvar

INOX STÅL HANDELSSELSKAB A/S påtager sig ikke erstatningsansvar for driftstab, tabt fortjeneste eller andet indirekte tab.

INOX STÅL HANDELSSELSKAB A/S er ikke ansvarlig for skade forvoldt på:

a) fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materialerne er i købers besiddelse
b) produkter, der er fremstillet af køber
c) produkter, hvori der indgår produkter fremstillet af køber eller,
d) for skade på løsøre eller fast ejendom forårsaget af de i punkt c nævnte produkter.

Køber skal holde INOX STÅL HANDELSSELSKAB A/S skadesløs i den udstrækning, INOX STÅL HANDELSSELSKAB A/S pålægges ansvar over for tredjemand for forhold som INOX STÅL HANDELSSELSKAB A/S i henhold til ovennævnte ikke er ansvarlig for overfor køber.

Hvis tredjemand fremsætter erstatningskrav omfattet af denne bestemmelse mod en af parterne, skal denne part straks underrette den anden herom

Rentebetaling

Såfremt betaling finder sted udover den i fakturaen anførte betalingsfrist, vil renteberegning finde sted med min. 6% over Nationalbankens diskonto. Renteberegning pr. påbegyndt måned.

Returnering

Returnering af fejlagtigt bestilte varer kan kun ske efter forudgående aftale og senest 8 dage efter levering. Såfremt vi accepterer at foretage kreditering, fradrages der 15% til dækning af vore omkostninger - undtaget er dog fejlekspederede samt reklamationsberettigede varer (i henhold til ovennævnte reklamationsbetingelser).
Med mindre andet er aftalt, er det en betingelse for kreditering af returnerede varer, at disse er i ubeskadiget stand, samt at de emballeres forsvarligt, helst i originalemballage.

Værksleveringer

For alle ordrer leveret direkte fra værk gælder leveringsværkets salgs- og leveringsbetingelser.
Købers egne købsbetingelser har kun gyldighed, hvis skriftligt udsagn herom foreligger fra leveringsværket.

Prisforbehold

Vi forbeholder os ret til at regulere prisen som følge af forhøjelser i terminal- og transportomkostninger, assurance, told, afgifter, gebyrer m.v., som måtte indtræde efter købsaftalens indgåelse. Det samme gælder i tilfælde af udenlandske, danske eller EU-myndighedernes indgreb i prisdannelsen, herunder fastsættelse af bindende mindstepriser, samt indførelse af antidumpingtold, udligningstold eller anden form for særtold eller afgift.

Såfremt der opstår ekstraordinære omkostninger som følge af forstyrrelse eller afspærring af sædvanlige transportveje, har vi ret til at forhøje prisen tilsvarende.

Kvantum

Der tillades en margin på +/÷ 10% af den bestilte mængde. Vor leverandørs mængdeangivelse er vort faktureringsgrundlag.

Leveringstid

Leveringstiden regnes fra det tidspunkt, hvor alle spørgsmål vedrørende leveringens udførelse er klarlagt, og ordren definitivt noteret af os, respektiv af vor leverandør.
Såfremt vi erfarer, at en væsentlig overskridelse af den opgivne leveringstid er sandsynlig, påhviler det os at underrette køber, om muligt med oplysning om, hvornår levering kan påregnes at finde sted.
Annullering af værksordrer som følge af forsinket levering anerkendes kun i det omfang leveringsværket er indforstået hermed.

Force majeure

Skulle der opstå strejke, lock-out, force majeure, driftsforstyrrelser eller forstyrrelser i leveringsværkets normale transportsystem, eller andre hindringer, som vi ikke er herre over, berettiger det os til at annullere ordren helt eller delvist i samme omfang, som værket gør det over for os. Vi er i så fald ikke pligtig til at placere ordren andetsteds.

Tvistigheder

Uoverensstemmelser mellem køber og Inox Stål A/S, som ikke bilægges ad forhandlingens vej, afgøres ved de almindelige danske domstole.