Er du vores nye lagerassistent?

Har du lyst til at arbejde på et lager med rustfrit stål? Er du fleksibel, ansvarsbevidst og effektiv? Så er det måske lige netop dig, vi mangler på vores lager i Ry.

Du vil blive en del af et team på 20 lagerassistenter, der alle arbejder med indlagring, pluk og pak af rustfrie plader, rør, stang og fittings. Vores fittings- og højlager er automatiserede og varerne håndteres primært ved hjælp af kran og truck. Det er en del af vores service, at kunderne får leveret varer fra dag til dag ved bestilling inden kl. 16.

Vi har et godt sammenhold, gode personaleforhold og en uformel omgangstone.

Arbejdsopgaver

Pluk og pak af rør, stangstål, plader eller fittings

Håndtering af varer med truck og kran

Kvalitetskontrol

Lagervedligehold, trimning og oprydning

 

Din profil

Du har truckcertifikat og erfaring med truckkørsel

Du har kendskab til IT og kan læse og tale dansk

Du har erfaring med at arbejde på et lager

Du er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver og -tider

Du er ansvarsbevidst og effektiv

Du er god til at samarbejde med dine kolleger og bidrager til et godt arbejdsmiljø

 

Arbejdstider

Mandag – torsdag:  08.30-16.45.

Fredag:  08.30-15.00

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning inden den 30.04. 2021 til job@inox.dk og mærk ansøgningen ”lagerassistent” i emnefeltet. Opstart hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte lagerchef Klaus Witved på tlf. +45 2222 2786 eller HR Manager Lisbeth Løvig Jensen på tlf. +45 22222788

 

INOX er en international stålgrossistvirksomhed. Vi er en af 42 datterselskaber i den internationale Valbruna Group med hovedsæde i Vicenza, Italien. Vi tilbyder en bred vifte af rustfrie og syrefaste kvaliteter og dimensioner fra vores højteknologiske lagerfaciliteter i Ry. 

Italiensk passion. Dansk struktur. International klasse.