Mød vores kollega Bo

En varieret arbejdsdag, god kundeservice og en afslappet omgangstone er nogle af de ting Bo Kristensen værdsætter i sin arbejdsdag.

 

Bo Kristensen har været ansat hos INOX i 19 år. Han startede oprindeligt som lagerassistent, men blev hurtig interesseret i salget af rustfrit stål. Derfor sprag han til, da han fik muligheden for at få et job som intern sælger i 2005. Lige siden har han været en af de faste drivkræfter på salgskontoret i Ry.

Bo har mange faste kunder, som han taler i telefon med dagligt. ”Ikke to kunder er ens – jeg snakker både med store kunder og det lille smedjeværksted. Det kræver, at man hurtigt kan omstille sig, og det kan jeg godt li´,” fortæller Bo.

Bo trives med den personlige kontakt til kunderne, og det er vigtigt for ham at give dem en god service.

”Hos INOX har vi en stor frihed til selv at tage beslutningerne. Derudover har vi en afslappet og humoristisk omgangstone, og det betyder meget for arbejdsglæden,” slutter Bo.

Privat bor Bo i et villakvarter i Ry, og han nyder at løbe en tur i de naturskønne omgivelser. Når Bo har ferie, går turen ofte til Egypten, da han har en passion for dykning.