Vi søger en logistikassistent

Elsker du administrativt arbejde, og er du struktureret og god til at samarbejde med andre? Så er jobbet som logistikassistent måske noget for dig.

Vi er en rustfri grossist med base i Ry, der indkøber rustfrit stål fra hele verden. Vi søger en logistikassistent, som kan kordinere og registrere logistikken fra indkøb til lager.

 

Stillingen

Du vil blive en del af indkøbsafdelingen og kommer til at samarbejde med vores 4 produktchefer omkring logistikken. Du får også en kollega, der varetager de samme opgaver som dig.

Det vil blive din opgave at sikre og koordinere sagsgangen fra varen sendes fra leverandøren til den er ankommet og registreret hos os.

Du vil få en bred kontaktflade, da du både skal samarbejde med leverandører og speditører, men også internt med kolleger på lageret, salg og indkøb.

En stor del af dit arbejde vil blive at sikre den ensartede administrative arbejdsproces i forbindelse med registrering af indkøbet, logistikken og certifikater. Du vil have en tæt kontakt til leverandøren og speditøren for at kunne vedligeholde leveringsadvis over kommende leverancer af langgods, plader og fittings. Du vil sørge for løbende registreringer i vores IT-system, så salgsafdelingen og lageret har et godt overblik over, hvornår varerne er på lageret. Det er derfor vigtigt, at du god til at strukturere dit arbejde og godt kan lide rutineprægede processer.

Du er endvidere med til at udpege varer til stikprøvekontrol og følge op hos leverandøren eller speditøren på fejlleverancer eller beskadigede varer.

 

Din profil

Du har erfaring med eller en uddannelse indenfor kontor eller logistik. Måske er du nyuddannet og skal prøve kræfter med dit første job, eller også har du stor erfaring fra en lignende stilling. Du vil i dit arbejde både skulle kunne tale og skrive dansk og engelsk, når du har kontakt til udenlandske leverandører. IT er et naturligt arbejdsredskab for dig - og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Dynamics ax. 

Det er afgørende, at du er struktureret, hjælpsom og samvittighedsfuld i forhold til løsningen af dine opgaver. Du har øje for detaljen, vedholdende og omhyggelig med dit arbejde.

Af natur er du omgængelig, tålmodig og god til at samarbejde.

 

Stålfast ukompliceret

Det skal være ukompliceret at handle med os, og der er derfor ikke langt fra beslutning til handling i vores dagligdag. Vi har et godt arbejdsmiljø, en humoristisk omgangstone, og det er vigtigt for os, at alle trives og samtidig yder deres bedste.

Som en del af ansættelsen tilbyder vi pensionsordning, fitnesscenter, sundhedsforsikring og kantineordning.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning inden den 31. januar 2022 til job@inox.dk og mærk ansøgningen ”logistikassistent” i emnefeltet.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte indkøbschef Martin Nielsen på telefonnr. +45 89880108 eller mobil 29635775.

INOX er en international stålgrossistvirksomhed. Vi er en del af den internationale Valbruna koncern med hovedsæde i Vicenza, Italien. Vi tilbyder en bred vifte af rustfrie og syrefaste kvaliteter og dimensioner fra vore højteknologiske lagerfaciliteter i Ry.