Får Coronavirus betydning for din leverance?

10 marts 2020

Vi fortsætter vores normale drift og leverancer, så på nuværende tidspunkt får Coronavirus ikke konsekvenser for din levering af rustfrit stål fra vores lager i Ry. Vi har fortsat dag til dag levering.

Produktionen og distributionen fra vores italienske moderselskab Valbruna fortsætter også uændret, og Valbruna følger naturligvis situationen tæt og har foretaget sig alle former for forebyggende tiltag. Der er heller ikke problemer med distributionen fra vores øvrige leverandører af rustfrit stål på nuværende tidspunkt.

Vi følger Udenrigsministeriets retningslinjer, aflyser rejser til udlandet og begrænser mødeaktivitet generelt. Sundhedsstyrelsens forebyggende anbefalinger er implementeret i virksomheden, og vi er opmærksomme på gæsters rejseaktivitet og helbred.

Vi følger konstant udviklingen og vores sælgere står naturligvis altid til rådighed for spørgsmål.