Flangepakninger
Her får du viden om forskellige typer af flangepakninger, dets styrker og anvendelsesmuligheder.
Gummi-stål pakninger
En gummi-stål pakning består af en gummidel af EPDM eller NBR gummi samt en kerne af stål. Gummidelen er fast vulkaniseret til stålkernen for at give pakningen en stabilitet, der kan modstå høje belastninger.
Stålringen i pakningens kerne sikrer et solidt overfladetryk og understøtter pakningens centrering i flangen.
Gummi-stål pakninger bruges i flangesystemer til at tætne fx vand, spildevand, gas, luft, syrer og baser.
Universalpakninger NBR-Aramid
Universalpakninger NBR-Amid er en asbestfri pakningsplade, som kan anvendes bredt til mange forskellige formål. Den kan leveres med grafit på overfladen eller med rustfri stål som ekstra forstærkning.
Denne pakningsplade er en af de mest anvendte og godkendte pakninger på markedet. Pladen har en fremragende kemisk resistens, gode mekaniske og termiske egenskaber og lav gas-permeabilitet.
Den er velegnet til fødevareindustrien, gasforsyning, vandforsyning, kompressorer, pumper og mange andre installationer.
Universalpakninger NBR-Aramid (datablad)
Grafit m/316L pakninger
En Grafit pakningsplade anvendes som pakningsmateriale ved høj tryk og høje temperaturer. Den har mange anvendelsesmuligheder indenfor både kemisk industri og petrokemisk industri.
Grafit m/ 316L indlæg (datablad)
TREADIT TF 1570 pakninger med FDA godkendelse
Dette er en struktureret PTFE-pakningsplade fremstillet ved en speciel proces med et stort fiberindhold, så man undgår krybning og koldflydningsproblemer, som opstår ved normale støbte PTFE-plader. TEADIT TF 1570 er fremstillet af rent PTFE fyld med e-glas.
Den er egnet til brug ved aggressive væsker som fx kulbrinter, syrer, ætsende midler, opløsningsmidler, vand, damp, brintoverilte og kølemidler. Den høje sammenpresselighed gør TEADIT 1570 særlig egnet til brug ved trykfølsomme og skrøbelige flangesamlinger som fx glas, keramik og plastic. Dens gode bøjelighed gør reparation af små skader eller ujævnheder i tætningsområdet overflødig. Derudover er den hurtig og enkel af installere.
PTFE m/ FDA godkendelse (datablad) (Declaration of Compliance)
EPDM 60 SHA pakninger med FDA godkendelse
EPDM gummi pakninger anvendes, hvor der stilles høje krav til temperatur. Gummipladen er bestandig over for damp, kemikalier, vejrlig, ozon og vand. Disse egenskaber gør EPDM gummipladen ideel som pakning, hvor disse egenskaber er påkrævet.
INOX lagerfører EPDM gummipakninger med FDA godkendelse i fødevarekvalitet.
EPDM m/ FDA godkendelse (datablad) (Declaration of Compliance)
Flangepakninger med trådnet
Har du brug for flangepakninger med trådnet, kan disse leveres med kort leveringstid.
Du kan købe alle vores flangepakninger i vores webshop. Bestil et login her